søndag den 21. september 2014

Trøje fra Mere feminin strik.

Denne weekend har vi tilbragt i vores "udsigtshus" med helt fantastisk vejr og blåt vand næsten hele vejen rundt. 
Jeg er vildt begejstret over at kunne følge med i hvad der foregår i havnen,  - så kommer der en båd ind, så går der en båd ud, så er der gang i mastekranen, så  kan man få en sludder med en halvgammel mand i en helgammel træbåd, som har et skilt "Alt forefaldende arbejde udføres", og som gerne vil sælge sin båd, men kun til nogle, der ved hvad man går ind til med en gammel træbåd.
Det bliver så ikke os - vi ved nemlig, hvad man går ind til - så selvom båden er skøn, må vi vist hellere holde os til glasfiberbåden.

Men snart bliver det sikkert koldt. Så i rette tid er jeg blevet færdig med en trøje fra Mere feminin strik.



 Knapperne har jeg ikke været så heldig med. De er for store og tunge - så de må skiftes ud, når jeg finder nogle nye.

Fakta:
Garn: 2 tråde Knoll Yarns Supersoft, nougat og 2 tråde Uld/Cashner
Pinde: 5 og 5,5
Købt hosGarnudsalg.dk
Opskrift: Mere Feminin Strik.